LM18 – Afgang

5:30 – Afgang fra Samsø

Med færgen kl 5:45 mod Hamborg. Det var en del lettere at pakke efter det blev til lejebil da jeg så kunne smide det hele en kuffert i stedet for at bruge en rygsæk, så der kom lidt godt ud af Frøædernes strejke.

10:40 – Parkeret

Fandt endelig en p-plads bag P9 så har snydt dem for 75€. Min stedsans var lidt rusten, der var engang jeg kunne kende gaderne og vidste hvor langt der ville være op til shuttle bussen.

15:18 – Flyver

Flyver med Air France og de er så flinke at de giver kage og kaffe. Tilgengæld snakker de kun fransk i højtalerne, tror lige vi fik noget at vide om hvornår vi lander…

16:47 – Lejebil

Venter på min lejebil, hvad mon det bliver? Som altid er deres prissætning helt uforståelig… Havde betalt online, men alligevel var der depositum og forsikring oveni.

Det blev en Clio, så det var ikke helt galt. Der var sygt meget trafik gennem Paris og ingen enighed mellem Google damen og GPS damen i bilen. Det gik dog og var en fedt tur, det er jo ikke meget trafik jeg møder til hverdag på Samsø. Det vildeste er hvordan motorcyklerne cutter mellem banerne med katastrofe blinket og vildt høj fart – tror de ser for mange YouTube video.

Efter halvanden times tid var jeg på fri vej og så det første skilt til Le Mans.

20:45 – Lejeren er etableret

Teltet er oppe og jeg er kørt op til McD ved chikane for at få noget føde. Planen for i morgen er at proviantere og finde en stol så alt er klar til Free Practise kl 16. Nu tager jeg en tur banen rundet og går tidligt i seng – har været en lang dag.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *