Dag 1 – Camino de Santiago

Dagens tal

Dagens tal er 1462,28 og kommer fra 28,93 km gået + 3,35 liter vand drukket undervejs + højeste punkt 1430 m. Hvad mon det bliver i morgen?

Kl. 6:36
Så er det nu! Tasken er pakket og jeg smutter.
Hotelfatter havde dækket det helt store morgenbord, men jeg ville hellere igang.

Googels rute er ikke helt den jeg går, men rent overortnet er det den.

Googels rute er ikke helt den jeg går, men rent overortnet er det den og 6 dage or 8 timer kan nok heller ikke gøre det.

Kl. 9:03
Morgenkaffe på Refuge Orisson. Det går opad!
Min app melder at jeg har gået 7,85 km.
Orisson skulle tage og afkalke deres kaffemaskine, kaffe er ikke god. Derudover er der hverken WiFi eller net via mobil så Orisson bliver aldrig min favorit – ville næsten også være ærgerligt at møde favoritten allerede.
Tror jeg kl. 8:41 fik en vabel på venstre lilletå. Var som om jeg kunne mærke vandet løb ud i tåen. Må kigge på det til middag når jeg tager skoene af.
Der er lige kommet en tysk mor med hendes to små piger og en trækvogn. At dømme efter hvor meget pigerne sludre er alle ved godt mod, tror de har siddet på vognen det meste af tiden – cool.

Morgenkaffe på Refuge Orisson.

Morgenkaffe på Refuge Orisson.

Tysk mor med hendes to små piger og en trækvogn

Tysk mor med hendes to små piger og en trækvogn

11:23
Holdet et pitstop med en banan og en cola købt af en makker der holder med hans lille van og sælger forfriskninger. Kogte æg er åbenbart det det nye sort her…
Han skriver at han er sidste ‘butik’ før Spanien og jeg har gået 15,08 km. så det passer vel meget godt.

Kl. 12:52
Frokostpause op ad en sten. Vand og et tørt baget med pølse jeg købte da jeg holdt morgen pause.
19,34 tilbagelagt på lige godt 6 timer.

Kl. 13:58
Nu går det nedad mod Roncesvella og mine knæ arbejder på overtid. 25% hældning stod der på skiltet på toppen og der er 3 km. derned….

Kl. 15:19
Nede i dalen!
Kom i tanke om et tip fra min dejlige kæreste om at gå slalom når det går nedad. Så i bedste Ingemar Stenmark stil (men mindre han løb styrtløb – kommer i tvivl nu…) forserede jeg nedkørslen gennem skoven.

Endelig nede i dalen :-)

Endelig nede i dalen :-)

16:15
Har fået skoene af og spist lidt mad og et stempel i mit pas fra klostret. Overvejer stadig at tage et stint mere. Der er 3 km. til næste by, Burguete, og tænker det ville være fint at komme ud af sync. med guidebogen som mener man skal overnatte her. Rygtet fra eksperten siger at næste by er et godt sted at stoppe.

18:29
Gik videre til Burguete, men havde ikke lige fået styr på det der med Alberge, Casa Rual, Hostel, Hotel osv. så jeg endte på et lille hotel. Her er fint og det er rimelig billigt, men deres WiFi virker ikke :-(
Jeg var fremme kl. 17:35 efter 28,93 km. Alt i alt en god dag og vablen jeg troede jeg havde fået på lilletåen er der ikke så det må have været en fantom vabel. Nu tager jeg et velfortjent bad og går ud og ser om jeg kan finde noget WiFi, et sted at trykke penge og måske noget mad.

Diverse
Har fikset WiFi her på hotellet (fandt routeren og rebootede den) og har passet kontoret. Det betød selvfølgelig at det trak ud med at komme ned og spise, så hotelfatter blev noget lang i ansigtet da jeg kom kl. 21:50 og bad om at få maden serveret… Det kom han sig hurtigt over og lavede på nul komma fem en fin ret med kylling (ude ben!), pomfritter og salat.

Billeder fra dagen

2 replies

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Kl. 10:12 Pause igen. Nu går det faktisk ikke nedad mere så denne nedstigning var intet at regne mod den ned til Roncesvalles fra Dag 1. […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *