Dag 10 – Camino de Santiago

Dagens tal

32,99

Km. gået i dag

Dagens tal er 38,49 og kommer fra 32,99 km. tilbagelagt + 2,5 liter vand drukket undervejs + 3 vabler. Hvad mon det bliver i morgen?
(Til dem der undrer sig over hvad Dagens tal er; De enkelte tal der gør det ud for dagens tal er tal fra dagen, at lægge dem samme til et samlet er bare noget jeg har fundet på. I er velkomme til at gætte på Dagens tal for i morgen i kommentar feltet nederst. Hvis der er flere der gætter rigtigt bliver det afgjort via jeres bud på hvordan tallet er opstået)

Kl. 6:24
Afgang fra Albergue San Saturnino i Ventosa som er mit favorit ind til videre. Rent, pænt, hyggeligt og med en lille have. Eneste lille ting var deres ting med “We wake up with music”. JEg var heldigvis igang med min morgen rutine da de kl. 06:00 startede herre kirkekor musik for fuld gas i opholdsrummet i stueetagen. Kunne godt have være lidt skræmmende at vågne op til et fremmet sted…

Kl. 8:10
Morgenkaffe i Najera efter 9 km. ind til videre. Har haft lidt småregn men ikke nok til jeg gad stoppe og sætte regndæk på rygsækken. Min t-shirt er ikke mere våd en den plejer at være af sved.
De andre pilgrimme der går nu tager regnslag på. Tror de har boet lige rundt om hjørnet.
Der er bedre drev i benene i dag og humøret er meget bedre.

Denne her er meget sjov første gang man ser den, men når der er en for hver km virker det som om man ingen vejne kommer

Denne her er meget sjov første gang man ser den, men når der er en for hver km virker det som om man ingen vejne kommer

Kl. 10:34
Pause i Azofra. Fedt af gå op mod byen og lave lidt hovedregning om at man vel har gået 12-13 km. og så sætte sig og se på appen at tallet er 17 km.

Kl. 12:12
Har lige fået en regnbye og er gennemblødt, men nu kommer solen.

Det regner

Det regner

Kl. 14:45
Fremme i Albergue Casa del Santo i Santo Domingo de la Calzada, et bynavn der vil noget!, efter 33 km. Var ret slidt i byen ca. 6 km. før, Ciruena, og overvejede at stoppe der, men ifølge min app var alberguerne helt forfærdelige og da jeg kun havde gået 26 km. fortsatte jeg. Tænkte at 27 km. ikke var nok hvis jeg skal nå til Burgos og fejre fødselsdag.

Tager lige en by mere

Tager lige en by mere

Endelig en by der ikke ligger på en bakke

Endelig en by der ikke ligger på en bakke

Diverse
Sluttede dagen i går af med en middag sammen med en ældre Irsk herre som kom ind på alberguet samtidigt med mig. Det var ret hyggeligt af få en sludder om hans søn og barnebarn, Irlands historie og hvad vi ellers nåede omkring.

Dagens rute

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *