Dag 6 – Camino de Santiago

Dagens tal

Dagens tal er 1659 og kommer fra 21 km. tilbagelagt + 2 liter vand drukket undervejs + 781 m. stigning + 855 m. fald. Hvad mon det bliver i morgen?

Kl. 6:18
Afgang.
Herlig morgen, solen er på vej op bag mig og fuglene pipper. I går havde vi trykkende 32 grader og ved 22-tiden, hvor jeg i øvrigt lå i min køje, fik vi en ordenlig torden byge som har vasket alt igennem.

Afgang mod møllerne på toppen

Afgang mod møllerne på toppen

Kl. 7:22
Holder vand pause. Det bliver en hård dag i dag med et lille bjerg jeg både skal op og ned af. Hvis ikke jeg tager meget fejl er det her Anne Lis har fundet en dehydreret mand, givet ham alt hendes vand, sendt ham med Guardia Civil ned og så selv stået tilbage uden vand – Tager mig lige en tår mere :-)

Vand pause

Vand pause

Kl 7:55
Kaffe, vand og en e-nummer cupcake på en lille cafe sammen med en italiensk pige der er startet kl 4:30 i Pamplona i morges. Må have mere overskud i dag, har også snakket med en gut på vej opad. De andre dage har jeg ikke gidet snakke med nogen overhovedet.

Kl. 8:50
På toppen ved jernstatuen, Alto del Perdón, sammen med alle de andre, næsten blå armbånd situation…

Jernstatuen på Alto del Perdón - det er mig i den grønne svedige t-shirt.

Jernstatuen på Alto del Perdón – det er mig i den grønne svedige t-shirt.

Næsten blå armbånd situation...

Næsten blå armbånd situation…

Kl. 9:40
På vej ned på den anden side og sidder på en bænk og giver knæet et hvil.

Kl. 10:12
Pause igen. Nu går det faktisk ikke nedad mere så denne nedstigning var intet at regne mod den ned til Roncesvalles fra Dag 1.

Kl. 10:41
Så står den på pizza, vand og cola. Var ellers fristende med en fadøl, men har en regel der siger; ‘Ingen alkohol før jeg ved hvor jeg skal sove’
Har gået 13 km. med 696 m. stigning og 665 fald.
Knæet kan mærkes, men er OK strækningen taget i betraktning.

Pizza, vand, cola og bagefter en kop kaffe

Pizza, vand, cola og bagefter en kop kaffe

Kl. 13:45
Checket ind på et stort albergue, Albergeu Santiago Apostol, lige efter Puente la Reina efter 22 km. Morgenen gik opad, formiddagen nedad og overmiddag har det været VARMT.
Specielt efter min pizza pause har knæet opført sig godt :-)
Alberguet ligger efter byen som man gå ud af via en fin gammel bro. Lige inden blev jeg fanget af et eller andet religiøst optog hvor de bar et eller andet ind i kirken. I byen før, Obamos, havde også gang i et eller andet med et optog, så det er nok en eller anden helligdag.

Diverse
Alberguet her er ikke lige min stil, det er som en fabrik og da jeg kom frem kom jeg til at sige Ja tak til aftensmad. Lige nu overvejer jeg at tage flugten ned i byen i stedet for at spise i en kæmpe spisesal sammen med 100 andre…

Billeder fra dagen

Dagens rute

1 reply
  1. Anne Lis
    Anne Lis says:

    Og så er det lige man tænker, de dér statstuer, hvor opbevares de 364 dage om året når de ikke er i brug??

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *