Dag 29 – Camino de Santiago

Dagens tal

32,72

Km. gået i dag

736,3

Km. gået i alt

Dagens tal er 335,72 og kommer fra 32,72 km. tilbagelagt + 3 l. vand + 300 spanioler teenagere. Hvad mon det bliver i morgen?
(Til dem der undrer sig over hvad Dagens tal er; De enkelte tal kommer fra noget jeg har oplevet i løbet af dagen, at lægge dem samme til et samlet er bare noget jeg har fundet på.)

Kl. 7:03
Afgang fra Albergue Casa Carmen i Barbadelo som er et rigtigt fint albergue med en super indretning. Dvs. folk kan stå op, gå på toilettet og liste af uden at vække resten. Derfor den lidt sene afgang :-)

8:47
Kort vandpause. Værste morgen ever! Efter 15 min. indhenter jeg en gruppe spanske teenagere. Det skal vise sig der er uendelig mange af dem.

Starten på en uendelig flok af super træls teenageer.....

Starten på en uendelig flok af super træls teenageer…..

Mødte heldigvis 100 km. stenen i mellem to flokke af teenagere...

Mødte heldigvis 100 km. stenen i mellem teenagerene (som sikkert er dem der har malet grafittig på stenen – hilsen Grumpy old man)…

Kl. 9:41
Bliver nødt til at tage et pitstop selvom det kan betyde jeg ryger ned i feltet igen. Jeg er stadig ikke forbi teenagerne. Mit bud er at der er 2-300 af dem og de er fucking annoying. De larmer, fylder, er langsomme og det er umuligt at tænke…
For at det ikke skal være løgn så er der ingen mobildækning her, deres wifi virker ikke og de spiller hygge-afslapnings muzak af den værste skuffe på terrassen. Maden er dog OK og teenagerne må holde pause for jeg ser ikke så mange der går forbi. Måske vinder jeg på min pitstop strategi.

Kl. 11:19
Frokostpause i Portomarin som ligger flot oppe på en bakke lige over floden. Fandt en resturante med terrasse og udsigt over floden. Sætter mig og så kommer servetrisen ud og med fuld gas på spansk. Jeg bestemmer mig for at jeg ikke gider forstå at jeg ikke må sidder der og hun fortsætter og peger på et skilt over døren til terrassen der fortæller at den er for spisende gæster. Perfekt, jeg vil gerne spise. Men nej, det kan jeg ikke før Kl 13. Spanioler i en nøddeskal… Hun kunne have solgt mig hvad som helst, men nu sidder jeg istedet hos naboen og har bestilt hvad der ligner en mikrobølgeovns pizza…

Broen ind til Portomarin

Broen ind til Portomarin

Og så skal vi da også lige have en trappe at fornøje os med....

Og så skal vi da også lige have en trappe at fornøje os med….

Kl. 13:27
Vandpause, det er rigtigt varmt nu… Har gået 24 km.

Kl. 14:08
Vandpause efter 27 km.

Kl. 14:21
Der kom en bar :-) En cola og to friske vandflasker i tasken. Har godt 5 km. til mit planlagte stop.
Selvom det er varmt er der stadig mange pilgrimme på vejen. Tror de dage hvor jeg kunne have Caminoen for mig selv er talte.

Kl. 15:15
Vandpause

Kl. 15:55
Checker ind på Albergue Casa Molar i Ventas de Naron efter 32,72 km.

Albergue Casa Molar i Ventas de Naron

Albergue Casa Molar i Ventas de Naron

Diverse
Dette område af Galicien ser fattigt ud. Jeg går igennem den ene lille samling af små gårde efter den anden, ser bønderne drive deres 3-5 kører ud og græsse. I det hele taget ligner landbruget hvad man havde i Danmark for længe siden da husmandsstederne var almindelige.
En ting de ikke går ned på er dog majstørrings huse, måtte spørge på alberguet for at finde ud af hvad de små huse bliver brugt til. De fleste gårde har et og de er meget fine fyldt med detaljer, spir osv.

Et af de fine 'huse' til majstørring

Et af de fine ‘huse’ til majstørring

Pilgrims info
Så er det tid til lidt mere Pilgrims info og i dag vil jeg fortælle o hvordan jeg bor undervejs.
Som I har set er der forskellige niveauer af Alberger og hver er et albergue egentligt? Det er vel nærmes hvad vi vil kalde et vandrehjem. Dvs. fælles sovesal med køjesenge og delt toilet og bad. Der er meget stor forskel på størrelsen og som en fingerregel er mindre bedre. Dermed bor man færre sammen og der er mindre snorken og mindre larm når folk går i seng, skal nat-tisse og står op. Nogle gange har der været over 80-100 stykker i sovesalen og så er der maget larm. Derudover er det bedst hvis der ikke er direkte adgang fra sovesalen til toiletterne. Det giver meget mere ro.
Der er tre typer alberguer; Privat drevet, Offenligt drevet og Klostre. Jeg er med vilje gået uden om klosterne da de som regel indebærer bønner og kirkegange – det er der ikke lige plads til i min normale rutine. Derefter prøver jeg at finde de privat drevne da de som regel er i lidt højere standart end de offentlige. Der er selvfølgelig undtagelser der bekræfter reglen på begge sider og jeg checker altid ratings i min app inden jeg vælger hvor jeg vil bo.
I dag er jeg på et privat der er super fint. Det ligger sammen med en restuaration, der er super rent, kun 10 mand i hvert af de to sovesale og der er langt mellem køjesengene og bad/toilet ligger ude på gange. Som et ligge ekstra touch får alle et engangs lagen når de checker ind, det er kun overgået af de få steder hvor jeg har fået nyvasket rent sengetøj. Alt sammen lige som jeg kan lide det.
Priserne svinger fra 5€ til 15€ og jeg giver normalt 5-7€. I dag koster det 10€, men forholdene taget i betratning er det OK. Derudover er der mange af alberguerne der tilbyder 1-, 2-, 3- eller 4-mands rum hvis ikke man kan tage flere sovesale. Priserne for private rum starter ved 25€, det har jeg ikke valgt at gøre brug af.
Nogle steder er der fællesspisning, det er som regel når man er helt uden for lands lov og ret og er oftest meget hyggeligt og maden er god og solid. Hvis ikke der er fællesspisning er der en pilgrimsmenu på alberguet eller i en resturation i byen. Stort set alle resturationer langs ruten har pilgrimsmenuer og de består af 2 retter, dessert og vin eller vand. Man vælger som regel mellem 2-3 forretter og 2-3 hovedretter og 2-3 desserter og prisen er omkring 10€. Har været nede på 7€ og aldrig over 15€.

Dagens rute

4 replies
  1. Anne Lis
    Anne Lis says:

    Vil du vide noget sjovt insider viden??

    Den dér trappe i Portemarin, den behøver man ikke gå op af, du kommer jo ud ved det hvide hus til venstre i billede, går ned og over en bro og ind i skoven – ergo er det bare en sightseeing-blær-gammel-trappe!

    Af skade og ømme knæ bliver man klog men også ofte træt – eller noget!

    Reply
  2. Jakob Andersen
    Jakob Andersen says:

    Dagens tal imorgen bliver 42, med 36 km gået, 4 liter vand drukket og 2 summende ører pga alle teenagerne :-)

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *