Dag 3 – Camino de Santiago

Dagens tal

6.15

Km. gået i dag

Dagens tal er 1078,5 og kommer fra 0 km gået med OK knæ + 1,5 liter vand drukket undervejs (OK for den korte rute) + 1077 for antal af grimme ord brugt undervejs. Hvad mon det bliver i morgen?

Kl. 07:06
Afgang, håber knæet holder…

Kl. 7:31
1,44 km. på vej opad en asfaltvej forbi en grim og larmende fabrik der vist laver noget med skiffer og grus. Knæet er ikke så tilfreds, tror de 5 km. bliver lange.

Grim og larmende grusindustri

Grim og larmende grusindustri

Kl. 7:51
2,3 km. gået, nedad bakke er helt fucked. Har bestemt mig for at prøve en dobbelt hugger, dvs. både tape tricket fra i går og knæbind.

Kl. 8:18
2,57 km. Arrgh, det kører ikke for mig, pause igen :-(

Kl. 8:53
3,88 km. Har sprunget en pause over hvor jeg ikkr gad skrive til jer… Det sygt frustrende. Har krafter nok, ikke plaget af vabler, ikke plaget af solen, synes ikke rygsækken er for tung, men knæet virker kun i slow motion og kræver mange pauser. Tror der er noget der hæver inde i det som så lige når at falde ned igen når jeg stopper.

Kl. 9:20
4,9 km. sidder op ad en rundballe med benet oppe og spiser en tudekiks.
Lige en lille note til folk der har tænkt sig at komme til skade på Caminoen: Gør det fra morgenstunden. I dag er der næsten for mange der spørger, ‘Are you OK’. I går, hvor jeg sad og tapede mit knæ op, havde de fleste vel gået 20 km opad bakke i høj sol så er det forståeligt nok at mange ikke har overskud til andre end dem selv.

Tudekiks med benet oppe på rygsækken

Tudekiks med benet oppe på rygsækken

Kl.10:05
6,15 km. Er nået til Larrasoana, som er en meget lille by ,men har ikke andet valg end at stoppe her og se hvordan verdenssituationen ser ud i morgen.

Ruten går ikke igennem Larrasoana som ligger ovre på den anden side af broen.

Ruten går ikke igennem Larrasoana som ligger ovre på den anden side af broen.

Diverse
Er checket ind på Pension El Peregrino og håber på humøret bliver lidt bedre og jeg kan få lavet noget arbejde når det nu ikke bliver til flere kilometer i dag.
Er i syv sind mht. hvad jeg skal gøre. Der er ikke nogle ‘rigtige’ byer før Pamplona som er 15 km. herfra. Her er næsten intet og internettet er super langsomt. Jeg kan også gå tilbage til Zubiri hvor der i det mindste var lidt butikker og resturanter, men jeg ved ikke om der er hotel, hostel eller pension. Der er også et hotel ca. 1 km herfra som er en option.
Umiddelbart er jeg bange for at fucke mit knæ, og dermed turen, helt op hvis ikke jeg giver det ro. Men jeg kan ikke lige se at jeg kan tage en arbejdsweekend fx. frem til mandag her i byen…
Lige nu har jeg booket en plads når den lokale bar serverer aftensmad her kl. 19.

Pilgrims info
På opfordring fra Lasse kommer her lidt info om hvad det er jeg har gang i til dem der ikke lige har en kæreste og et par venner der har gået turen. Jeg vil løbende skrive ‘Pilgrims info’ afsnit.
Camiño de Santiago, er en pilgrimsrute, der fører til katedralen i Santiago de Compostela i Spanien, hvor en af de tolv apostle Skt. Jakob ifølge legenden ligger begravet. Camiño de Santiago har siden middelalderen været en af de vigtigste kristne pilgrimsruter, og pilgrimme har rejst ad den til Santiago de Compostela i de sidste 1000 år.
Camiño de Santiago er det galiciske navn, men kendes også under Jakobsvejen, Way of St. James, St. James’s Way eller Camiño Francés afhængig af sprog eller humør.
I middelalderen var rejsen til Skt. Jakobs grav meget populær, og mange mennesker begav sig ud på denne rejse, som måske var den eneste i deres liv. Langs de vigtigste veje skød der herberger op, som skulle dække de rejsendes behov. Sådan et herberg kaldes et Albergue, mere om dem en anden dag.
Siden 1980’erne har Camiño de Santiago tiltrukket et stigende antal pilgrimme fra hele verden. I 1987 udnævnte Europarådet den som den første vej til kulturel rute. Den er optaget af UNESCO som del af verdens kulturarv i 1993. I vore dage tager titusindvis af pilgrimme hvert år turen til Santiago. Nogle begynder turen fra deres eget hjem, mens andre starter i et af de populære udgangspunkter for Camiño de Santiago, som findes over hele Europa. Jeg startede fx. fra Saint-Jean-Pied-de-Port, som er et af de populære udgangspunkter.
Camiño de Santiago er i dag en populær vandrerute, som også benyttes af andre end pilgrimme. Motiverne for en pilgrimsrejse er mange og ikke længere nødvendigvis religiøse. Den moderne pilgrimsvandre kan både have sociale og sportlige motiver til at gennemføre ruten og mange vælger at overnatte komfortabelt på hoteller langs ruten i stedet for på alberguer.
Ruten er afmærket med pile og det officielle symbol. Man følger en blanding af grus- og skovstier eller går af små landeveje. Jeg tager nogel billeder til jer af afmærkningen og I har allerede set et par eksempler på siterne

Dagens rute – minus det sykke app’en var faldet i søvn.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *