Så er jeg næsten fremme

Dag 31 – Camino de Santiago

Dagens tal

42,34

Km. gået i dag

818,54

Km. gået i alt

Dagens tal er 818,54 og kommer fra 818,54 km. tilbagelagt ialt.
(Til dem der undrer sig over hvad Dagens tal er; De enkelte tal kommer fra noget jeg har oplevet i løbet af dagen, at lægge dem samme til et samlet er bare noget jeg har fundet på.)

6:19
Afgang fra Albergue Los Caminantes II i Arzur i mørke og dis. Meget af ruten er gennem skov så må tænde lommelygten i mobilen et par gange for at finde en pil…Igen afsted uden frugt. Den første km. sten jeg kan læse antal km. på er 33’erne.

Kl. 7:19
Morgenkaffepause med omelet, kaffe og vand. Der er MANGE på ruten i dag.

Kl. 9:50
Vandpause lige efter 20 km. stenen.

Kl. 11:02
Frokostpause kort efter 15 km. stenen. Det er på terrassen til et hotel og gæsterne er kun pilgrimmene, der alle ser ud til at være på deres sidste dag. En flok blandede nationaliteter, to ældre franskmænd, et meget højrøstet bord med Spaniolere + en Dansker og et andet bord hvor jeg tror fire af dem er Danskere. To af dem er pigerne fra alberguet i Molinaseca og den ene af dem er brudt helt sammen. Det var hun allerede da jeg mødte dem ude på stien.

Kl. 13:10
Har ikke set en km. sten siden 12,5 og det er længe siden. Er ved at være slidt og holder pause med vand og cola efter 31 km.

Kl. 15:16
Fremme ved katedralen, La catedral de Santiago de Compostela, efter 41 km. i dag og dermed ialt 817,20 km., men der er stadig lidt at gøre inden dagens tur, og min Camino, er slut. Få en eller anden til at tage et billede af mig foran katedralen, gå på pilgrimskontoret og få mit Compostela, som er beviset på at man har gået Caminoen og finde mit hotel og checke ind. Jeg er top smadret, mest i mine fødder, men er i det hele taget slidt op. Har været en lang dag, både fysisk og psykisk.
Det vilde er at der har været først diset, derefter overskyet og da jeg kommer til Santiago kommer solen frem – vildt!

Kl. 15:44
Sidder overfor Pilgrimskontoret hvor der er kø til at få beviset på at man har gået Caminoen, men her er på alm. Spansk vis ingen der lige kommer ud og betjener kunderne selvom de har pengene siddende løst… Gå over og stiller mig i kø i stedet.

Kl. 17:01
Checker ind på mit hotel. Mine fødder er helt færdige. Sidst jeg tog 42 km. havde jeg fri da jeg kom frem og skulle ikke stå i kø i en time og derefter finde hotel.
Super hyggeligt lille hotel, Hotel PR 25 de Julio, lige rundt om hjørnet og jeg har egen lille balkon. Fik mit dokument på pilgrimskontoret og betalte 3€ for et ekstra dokument. Ved ikke lige hvad det sidste er, så må spørge eksperten derhjemme, er for slidt til at kigge i min bog eller spørge Google.
Nu tager jeg bad, pifter vabler og så må jeg have fortjent en sjus.

Diverse
Tror der kommer et efterskrift til min Camino i løbet af en uges tid når det hele er fordøjet lidt og jeg er kommet tilbage til virkeligheden…

Billeder fra dagen

Morgenmad

Morgenmad


Familiens 6 køer skal på græs

Familiens 6 køer skal på græs


Mon ikke denne gren har set en del trætte pilgrimsrøve?

Mon ikke denne gren har set en del trætte pilgrimsrøve?


25 km

25 km


20 km.

20 km.


En albergue fatter har lavet denne installation hvor en højtaller ønsker Buen Camino hver gang en pilgrim går forbi

En albergue fatter har lavet denne installation hvor en højtaller ønsker Buen Camino hver gang en pilgrim går forbi


15 km.

15 km.


Første gang jeg kan se Santiago de Compostela

Første gang jeg kan se Santiago de Compostela


Nu er der ikke langt igen - og dog...

Nu er der ikke langt igen – og dog…


En træbro...

En træbro…


Kan se katedralen nede for enden af gaden :-)

Kan se katedralen nede for enden af gaden :-)


Pladsen foran katedralen er lige nede til højre for tunellen

Pladsen foran katedralen er lige nede til højre for tunellen


og jeg er der også, selvom øjnene ser mere slidt ud end ved 15 km stenen :-)

og jeg er der også, selvom øjnene ser mere slidt ud end ved 15 km stenen :-)


MADE IT!!

MADE IT!!


Katedralen sættes i stand, så den er klar til du kommer frem efter 800 km.

Katedralen sættes i stand, så den er klar til du kommer frem efter 800 km.


:-)

:-)


Og så nåede jeg hotellet

Og så nåede jeg hotellet

Dagens rute – Desværre igen uden billeder fordi app’en driller med at uploade.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *